Kursusdag 5

Så er det sidste dag på en hæsblæsende kursusuge.
Hvis jeg skal uddrage en konklusion på ugen, må det være at 1 uge ikke er nær nok til at komme igennem SharePoint 2007. Produktet er jo vokset! Som et eksempel kan nævnes at antallet af metoder i objekt-modellen er steget fra 3-4000 til over 9000 og antallet af webservices er steget fra 13 til 35. Hvis man dertil ligger alle de nye services der er blevet en del af MOSS, f.eks. Excel Services Web Content Management, Business Data Catalog mm., må vi nok konstatere at det ikke er blevet mere overskueligt at være SharePoint udvikler/arkitekt.

I dag gennemgik vi lidt mere avancerede webpart teknikker, og hvorledes man kan tilgå de forskellige menuer og værktøjslinier i SharePoint. Smartmenus hedder nu verbs og verbs menus. SharePoint tilbyder nu langt flere muligheder for programmatisk at tilrette menuerne, så nu kan det være at vi slipper for så meget tilretning via javascript.

Lige lidt mere om Data Form Web part. Denne webpart er en viderudvikling af Data View Webpart, som vi kender fra SharePoint 2003, og understøtter nu også opdatering af datakilderne. Derudover kan man nu definere linked sources og således binde data fra forskellige datakilder sammen og præsentere dem på en smart måde. Den nemmeste måde at tilpasse Data Form Web parts på er faktisk at anvende SharePoint Designer, tro eller lad være! En måde at omgå customization på, er at tilpasse sin webpart på et andet site (hvilket man nok vil gøre under alle omstændigheder) og så efterfølgende eksportere webparten til en ikke-tilpasset web part side.

Lidt hints:

  • Versionering af webparts:
    Hvis man har behov for at frigive en nyere webpart med højere versionsnummer, men stadig anvender den gamle version, er det muligt at omdirigere SharePoint til at benytte den nyed version, selvom der stadig refereres til det gamle assembly. Det gøres med en binding redirect som angives i web.config. Med andre ord: du bad om version 1.2 men jeg giver dig lige version 1.3 i stedet for.
  • Hvis man fortsat vil anvende class resources i sine webparts, skal disse nedarve fra Microsoft.SharePoint.WebpartPages.Webpart og ikke ASP.NET, som ikke understøtter denne mulighed.
  • Hvis man gerne vil have lidt SharePoint intellisense i Visual Studio, så opret en catalog.sharepoint.xml fil med følgende indhold:

<SchemaCatalog xmlns=”http://schemas.microsoft.com/xsd/catalog“>
  <Schema href=”C:\Program Files\Common Files\Microsoft Shared\web server extensions\12\TEMPLATE\XML\wss12.xsd”
          targetNamespace=”http://schemas.microsoft.com/sharepoint/” />
</SchemaCatalog>

og put den i mappen <program files>\Microsoft Visual Studio.Net\XML\Schema

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: